Translate

Så er årets sejlads skudt igang

Kl. 10:00 gik den første start og vi fik sendt de første 20 singelhand´ere godt afsted. Der var ikke meget vind, men der kom lige nok ved starttid til at bådene kom afsted nordpå. Næste start, kl. 14:00 var det twohand´erne der sejlede over startlinjen. Det var blæst mere op så der var god fart i felt fra start. Vinden tiltog løbende og da racing klassen og senere cruising klassen blev sendt afsted, blæste det ca. 8 m/s så der var god action på startlinjen. Faktisk så meget action, at løb 13,start 7 kl. 16:00 krævede en generel tilbagekaldelse for omstart. Rigtig mange gik over linjen før start. Så publikum på udkigsterrassen fik ekstra valuta for pengene. I skrivende stund er singlesejlerne nået forbi Isefjord indsejlingen og godt på vej mod Sjællands Odde. Umiddelbart ligger Florian Walter forrest i sin H-båd. I twohand klassen ligger Anders Hansen forrest i sin Banner 30. I spækhuggerfeltet ligger Lars Møller Nielsen forrest. Det bliver spændende at følge udviklingen hen over natten. Ældste deltager er en 86 årige gast der befinder sig ombord på Bianca 107´eren Bella Bianca fra HSK. Stærkt gået! Næste opdatering fredag morgen.